Ekstra

Som tidligere nævnt kommer jeg fra et hjem med forfattertraditioner og fik derfor en del boglig inspiration med på vejen. Min oldefar C. A. Thyregod blev født i 1822 i landsbyen Thyregod i Jylland. Som andre drenge fra fattige kår kom han i otteårsalderen i tjeneste som fårehyrde. Ude i lyngen var der god tid til at læse. Og allerede som 14 årig begyndte han at skrive digte. Da Kong Christian d. 8. var på besøg på egnen, opsøgte C.A. Thyregod kongen og imponerede ham med et digt. Kongen tilbød ham et legat, så han kunne læse til lærer. Efter at have taget læreruddannelsen fik C. A. Thyregod arbejde i Ans i Midtjylland. Her var han landsbylærer i 20 år og skrev næsten 300 fortællinger om jyske bønder.

C. A. Thyregods søn min morfar Oskar Thyregod, blev magister i litteratur. Også han udgav en række romaner. Hans kone, min mormor, Rose Thyregod skrev en enkelt roman og en række børnebøger. Oskar og Roses datter min mor Any Thyregod, har skrevet en række børne- og ungdomsbøger alle med historiske temaer som emne.

Læs mere

Læs mere om C.A. Thyregod her